To måder at observere på: løbende noter eller fast øjeblik

Hvorfor sammenligningen er værd at lave

Når jeg underviser i observation, møder jeg ofte to instinkter hos kursisterne. Nogle vil have notesbogen med overalt og skrive hele dagen. Andre vil sætte tid af, sætte sig et bestemt sted og kun se. Begge dele virker, men de træner forskellige muskler, og de fejler på hver sin måde.

I denne tekst stiller jeg de to metoder op ved siden af hinanden og slutter med en anbefaling. Jeg holder mig til observation i første del af forløbet: at se, notere og samle konkrete detaljer fra virkelige steder og mennesker. Hvordan noterne senere bliver til scener og citater, hører til andre dele af kurset.

Det er efterår, og lyset, vejret og stemningen skifter hurtigt. Det gør netop denne årstid velegnet til at prøve begge metoder af, fordi du kan se forskel fra uge til uge på det samme sted.

Den løbende notesbog

Den første metode er enkel: du har en lille notesbog eller en telefon med dig og skriver, når noget fanger dig. En mand på bussen, der læser avisen bagfra. En kassedame, der tæller mønter med tommelfingeren. Det er korte notater, ofte kun en halv linje, skrevet på stedet.

Styrken er bredden. Du samler mange små iagttagelser over tid, og du vænner dig til at betragte hverdagen som råmateriale. Efter få uger opdager du, at du lægger mærke til ting, du før gik forbi. Det er den vigtigste gevinst ved metoden.

Svagheden er, at noterne let bliver løsrevne. Du ender med sider fulde af fragmenter uden sammenhæng, og når du skal bruge dem, kan du ikke huske, hvor du var, eller hvad der egentlig skete. Der mangler ofte sted, tid og kontekst.

• Fordel: lav tærskel, du kan gøre det overalt
• Fordel: bygger vanen op hurtigt
• Ulempe: løsrevne fragmenter uden kontekst
• Ulempe: risiko for at notere det oplagte

Det faste observationsøjeblik

Den anden metode er mere stram. Du vælger et sted, for eksempel en torvedag, et venteværelse eller en café, og bliver der i tyve til tredive minutter. Du gør ikke andet end at se og skrive. Du beskriver rummet, lydene, lugtene, hvem der kommer og går, og hvad de gør med hænderne.

Styrken er dybden. Fordi du bliver, går du forbi det oplagte og ender ved detaljerne, de fleste overser. Du får også en sammenhængende notering fra ét sted og ét tidsrum, som du kan vende tilbage til og bygge videre på.

Svagheden er, at metoden kræver tid og lidt overvindelse. Mange synes, det er akavet at sidde og iagttage. Og hvis du kun gør det en gang imellem, mister du den daglige vane, som den løbende notesbog giver dig.

• Fordel: dybde og sammenhængende noter fra ét sted
• Fordel: tvinger dig forbi det oplagte
• Ulempe: kræver afsat tid og lidt mod
• Ulempe: sværere at gøre til en daglig vane

Hvad du skal holde fast i, uanset metode

Uanset hvilken du vælger, gælder nogle regler, som holder dine noter ærlige. Skriv, hvad du faktisk ser og hører, ikke hvad du tror eller kunne ønske. Hvis du ikke ved, hvad en mand tænker, så skriv, hvad han gør. Gæt hører ikke hjemme i observationen, og det er netop forskellen på noter og fiktion.

Notér sted og tidspunkt øverst på hver side. Det koster ti sekunder, men gør noterne brugbare uger senere. Skriv også, hvad du ikke er sikker på, med et spørgsmålstegn, så du ikke senere forveksler en antagelse med en iagttagelse.

Undgå at pynte undervejs. Det er fristende at skrive den smukke sætning med det samme, men observationens opgave er at samle substans. Formuleringerne kan komme senere, når du ved, hvad teksten skal handle om.

Min anbefaling: begge, men i den rækkefølge

Min anbefaling er at kombinere dem, og at begynde med den løbende notesbog i en til to uger. Den bygger vanen og sænker tærsklen. Mange nye skribenter springer direkte til det lange observationsøjeblik og opgiver, fordi det føles som en prøve.

Når vanen sidder, så indfør et fast observationsøjeblik en gang om ugen. Vælg et sted, du alligevel har ærinde, og bliv en halv time længere. Brug derefter dine løbende noter til at finde ud af, hvilket sted der er værd at vende tilbage til.

Hvis du kun har tid til én, så vælg efter dit mål. Vil du have bredde og materiale til mange emner, så tag notesbogen. Vil du i dybden med ét emne, så tag det faste øjeblik. De fleste har mest brug for det sidste, men får mest ud af det efter at have øvet det første.

En lille opgave til de kommende uger

Prøv det selv i en uge. De første tre dage har du notesbogen med og skriver mindst fem iagttagelser om dagen, hver med sted og tid. Du behøver ikke at bruge dem til noget. Målet er blot at træne øjet.

Midt i ugen vælger du et sted og sidder der i tredive minutter med ét formål: at beskrive, hvad du ser, uden at fortolke. Sæt en alarm, så du ikke afbryder dig selv for tidligt. Når tiden er gået, så læs dine noter igennem og understreg tre detaljer, du ikke ville have fundet på selv.

Til sidst sammenligner du de to typer noter. Hvilke ville du helst bygge en tekst på? Svaret fortæller dig, hvilken metode der passer til din måde at arbejde på, og hvor du skal lægge din øvelse fremover.