01Det skarpe blik: observation

Her træner du at se, før du skriver. Du går ud på et virkeligt sted, for eksempel en café eller et torv, og noterer, hvad du ser, hører og lugter, uden at fortolke. Bagefter sorterer du noterne efter, hvad der er konkret og brugbart. Målet er tekster med detaljer, som læseren kan tro på.

02Interviewet som værktøj

Du lærer at forberede spørgsmål, lytte aktivt og følge op, når svaret åbner en dør. I øvelserne interviewer du en person, optager eller noterer præcist og gengiver svarene korrekt. Vi gennemgår, hvordan man tjekker et citat med kilden, så intet bliver opfundet eller pyntet.

03Scener af virkeligheden

Du bygger en scene af egne noter og kilder: hvem var til stede, hvad blev sagt, hvad kunne ses. Du lærer at markere, hvad der er observeret, og hvad der er rekonstrueret fra kilder. Tydelig adskillelse fra fiktion er øvelsens hovedpunkt, så læseren altid ved, hvad der er sandt.

04Fortællerstemme og tone

Her finder du din egen tone. Du læser tekster højt og prøver at veksle mellem nær skildring og saglig distance, mellem jeg-fortæller og afstand. Sofie hjælper dig med at høre, hvornår stemmen bliver falsk eller overdreven. Du ender med et par sider, der lyder som dig.

05Struktur i featuren

Du arbejder med åbning, bevægelse og afslutning. Med indekskort lægger du din feature ud og flytter rundt på afsnittene, indtil retningen sidder. Du prøver feature-skabeloner af på dine egne emner og vælger den, der bærer stoffet. Resultatet er en disposition, du kan skrive efter.

06Redigering og faktatjek

Nu skærer og strammer du. Du gennemgår din tekst linje for linje, stryger det overflødige og kontrollerer hver påstand mod noter og kilder. Underviserne viser, hvordan en redaktør læser. Til sidst har du en tekst, hvor hver oplysning kan dokumenteres, og hvor rytmen holder.

Øvelsernes forløb

Sådan arbejder du dig fra notat til færdig tekst

Alle moduler følger samme grundrytme: du øver dig, skriver et udkast, får tilbagemelding og forbedrer. Det giver en arbejdsgang, du kan bruge igen på næste emne. Her ser du, hvordan et skriveforløb typisk er bygget op.

  1. Vælg og afgræns dit emne

    Du vælger noget, du kan observere og tale med folk om, og afgrænser det, så det kan lade sig gøre. Underviserne hjælper dig med at skille det væsentlige fra det, der kun er interessant, og med at vurdere, om dine kilder kan bære historien.

    Det har du bagefter

    Et kort oplæg med emne, vinkel og de kilder, du regner med at bruge.

  2. Observer og notér på stedet

    Du tager ud og ser. Du skriver ned, hvad der sker, hvad folk siger, og hvordan stedet virker, uden at fortolke. Notaterne bliver råmaterialet til både scener og baggrund, så de skal være præcise og dateret.

    Det har du bagefter

    Et sæt feltnotater med konkrete detaljer, du kan henvise tilbage til.

  3. Interview og indsaml kilder

    Du forbereder spørgsmål, gennemfører samtaler og gengiver svarene korrekt. Parallelt finder du dokumenter og oplysninger, der understøtter det, folk fortæller. Alt noteres med kilde, så du senere kan kontrollere hvert led.

    Det har du bagefter

    En samling interviewnoter og kilder, ordnet efter, hvad de kan dokumentere.

  4. Skriv scener og første udkast

    Du bygger scener ud fra noterne og lægger dem ind i en struktur med åbning, bevægelse og afslutning. Du vælger tone og afstand og markerer, hvad der er observeret, og hvad der er rekonstrueret. Det første udkast skal ikke være pænt, men komplet.

    Det har du bagefter

    Et første fuldt udkast med scener, struktur og tydelig kildemarkering.

  5. Rediger, tjek fakta og afslut

    Du skærer og strammer, og du kontrollerer hver påstand mod noter og kilder. Underviserne læser med og peger på svage steder i struktur, stemme og dokumentation. Du retter, til teksten kan stå på egne ben.

    Det har du bagefter

    En færdig, faktatjekket tekst, hvor du kan pege på kilden til hver oplysning.

Forberedelse

Sådan kommer du godt i gang med kurset

Du behøver ikke købe udstyr eller læse bøger, før du begynder, men lidt forberedelse gør de første uger lettere. Det vigtigste er et emne, du har lyst til at gå tæt på, og tid til at komme ud og kigge på det med egne øjne. Tænk gerne over, hvem du kunne tale med, og hvilke steder du kan besøge.

Skriv fra første dag en lille notesbog eller en fil, hvor du samler iagttagelser fra hverdagen. Det kan være en samtale i en kø, en detalje på en arbejdsplads eller en ændring i dit kvarter. Ofte bliver netop disse små ting til de bedste scener, og øvelsen vænner dig til at se, før du skriver.

Du får brug for en måde at optage eller notere på, når du interviewer. En telefon med optagefunktion er nok, hvis du beder om lov først og gemmer filerne ordentligt. Mange foretrækker papir og blyant, fordi det gør samtalen mindre formel. Prøv begge dele, og vælg det, der lader dig lytte bedst.

Regn med nogle timer om ugen til skrivning og research. Det er ikke mere, end de fleste kan finde ved siden af arbejde eller studie, men det kræver, at du planlægger det. Opgaverne kan deles op, så du kan arbejde i små bidder, og du vælger selv, hvornår på ugen det passer dig.

Sidst, men vigtigst: Vær klar til at vise dine tekster frem. Tilbagemeldinger fra underviserne er konkrete og rettet mod teksten, ikke mod dig. Du lærer hurtigst, når du lader andre læse det, du har skrevet, og bruger kommentarerne til næste udkast.

penrazy

penrazy er et kursus i kreativ non-fiktion og featureskrivning for voksne, bygget på observation, kilder og sande fortællinger. Brogade 14, 4700 Næstved.

Kontakt

Brogade 14
4700 Næstved
+45 55 72 41 08
kontakt@penrazy.dk

Vi har åbent

Mandag-torsdag
9:00-16:00
Fredag
9:00-14:00
Weekend
Lukket