Tjekliste: Er observation det rigtige sted at starte din skrivning?

Hvorfor en tjekliste, før du melder dig til

Jeg hedder Jonas, og når nye kursister spørger mig, om observationsmodulet er noget for dem, svarer jeg sjældent ja eller nej med det samme. I stedet beder jeg dem gå nogle spørgsmål igennem for sig selv. Det er der en god grund til. Observation lyder enkelt, men det er et håndværk, der kræver tid, opmærksomhed og en vis tålmodighed over for sig selv. Nogle mennesker bliver skuffede, fordi de forventede hurtige resultater. Andre opdager, at det var præcis det, deres tekster manglede.

Denne tjekliste er skrevet til dig, der overvejer modulet Det skarpe blik: observation. Den er ikke en prøve, du skal bestå. Den er en måde at sætte ord på dine forventninger, så du ved, hvad du siger ja til. Tag den med ud på en gåtur, eller læs den med en kop kaffe i hånden. Svarene er dine egne, og der er ingen rigtige eller forkerte.

Første tjek: Hvad vil du egentlig skrive om?

Start med dit emne, selv om det endnu er uklart. Observation er ikke et mål i sig selv, den er et værktøj til at få konkret substans ind i tekster om virkelige mennesker og steder. Så spørg dig selv, om du har et sted, en situation eller en gruppe mennesker, du gerne vil forstå bedre. Det kan være en butik i din by, en togstrækning du kender, en families søndagsmiddag eller et værksted, hvor nogen arbejder med hænderne.

Du behøver ikke have et færdigt emne, men du bør have en nysgerrighed, som kan bære dig gennem flere uger. Hvis du kun er interesseret i at skrive om dig selv uden at kigge udad, passer modulet måske bedre sammen med andre dele af kurset. Observation handler om at rette blikket mod verden og skrive ned, hvad der faktisk er der, ikke hvad du forventer at finde.

• Har jeg et sted eller en situation, jeg kan vende tilbage til flere gange?
• Kan jeg komme tæt på uden at forstyrre dem, jeg skriver om?

Andet tjek: Har du tid til at se langsomt?

Det skarpe blik kræver ikke lange timer, men det kræver regelmæssighed. Du skal ud og notere, og du skal gøre det flere gange, fordi det første besøg næsten altid giver de mest indlysende iagttagelser. Det er først, når du kommer igen, at du begynder at se, hvad der er usædvanligt, og hvad der bare er rutine. Mange undervurderer, hvor meget et sted ændrer sig fra morgen til eftermiddag.

Regn derfor realistisk med din hverdag. Hvis du har job eller studie ved siden af, er det fint at afsætte en halv time et par gange om ugen. Det vigtigste er, at du kan holde rytmen. En kort, gentagen praksis giver bedre noter end en enkelt lang dag, hvor du presser dig selv til at fange alt. Vær ærlig over for dig selv om, hvad din kalender kan rumme i efterårsmånederne.

• Kan jeg afsætte et par korte blokke om ugen til at gå ud og notere?
• Kan jeg tåle, at de første noter virker kedelige?

Tredje tjek: Kan du skelne mellem det, du ser, og det, du tolker?

Det er måske modulets vigtigste øvelse. Når du ser en mand stå og vente ved en busstation med foldede arme, kan du skrive, at han står med foldede arme. Du kan også skrive, at han er utålmodig. Den første sætning er en iagttagelse, den anden er en tolkning, og du kan ikke vide, om den holder. I kreativ non-fiktion arbejder vi hele tiden med at holde de to adskilt.

Det betyder ikke, at tolkning er forbudt. Den må bare ikke stå forklædt som fakta. Når du træner observation, lærer du at notere det konkrete først og at markere dine egne gæt som gæt. Spørg dig selv, om du er villig til at øve dig i den disciplin. Den kan føles streng i begyndelsen, men den er også det, der gør dine tekster troværdige for en læser, der ikke var til stede.

• Kan jeg skrive det, jeg ser, uden straks at forklare det?
• Er jeg villig til at lade et gæt blive stående som et gæt?

Fjerde tjek: Hvordan vil du samle dine noter?

Notater er rå materiale, og du har brug for en vane, der gør dem brugbare senere. Nogle foretrækker en lille notesbog i lommen, andre skriver på telefonen, så længe det er hurtigt og ikke skaber afstand til de mennesker, du observerer. Det afgørende er, at du skriver dato, sted og tidspunkt på hver note. Uden de oplysninger mister du kontrollen over, hvad der skete hvornår, og det bliver svært at stå inde for teksten bagefter.

Tænk også over, hvordan du ordner noterne. En enkel inddeling efter sted eller situation er ofte nok. På modulet øver du dig i at trække de stærkeste detaljer frem og lægge resten til side uden at slette det. Spørg dig selv, om du kan holde styr på dit eget materiale. Hvis du allerede har en vane med at skrive noget ned, er du et skridt foran, men det er ikke et krav.

• Har jeg et notesystem, der er hurtigt nok til at følge med virkeligheden?
• Noterer jeg dato og sted, så jeg kan kontrollere mig selv senere?

Femte tjek: Er du klar til at holde fiktionen ude?

Til sidst et spørgsmål om din grundindstilling. På penrazy bygger alt, du skriver, på virkelige iagttagelser og kilder. Du opfinder ikke citater, du lægger ikke ord i munden på nogen, og du dikterer ikke begivenheder, der ikke fandt sted. Det kan føles som en begrænsning, hvis du er vant til at lade fantasien løbe. Mange oplever dog, at begrænsningen netop er det, der skærper deres blik, fordi de må lede efter det, der virkelig er der.

Hvis du kan se værdien i det, er du på rette vej. Hvis du hellere vil skrive fiktion, er det helt legitimt, men så er dette modul ikke det rigtige sted. Gå listen igennem en ekstra gang, og vær ærlig. Et klart nej nu er bedre end en frustreret opstart senere, og et ja kommer til at bære dig langt.

• Kan jeg arbejde med det, der er, i stedet for det, der kunne have været?