Hvad redigering og faktatjek koster, og hvad der driver prisen
Tid, tekstlængde og antal kilder afgør, hvad en grundig redigering og et ordentligt faktatjek kommer til at koste. Her gennemgår jeg de poster, der flytter regningen mest.
· ·
Prisen er for det meste tid
Når nogen spørger mig, hvad redigering og faktatjek koster, svarer jeg altid med det samme: det er tid. En tekst er ikke dyr, fordi den er lang eller svær i sig selv, men fordi hver sætning kan kræve et par minutter, før den er læst, forstået og holdt op mod noget andet. Det gælder både, når du redigerer dig selv, og når du får hjælp udefra.
Her på kurset bruger vi en simpel tommelfingerregel. Regn med, at en grundig gennemgang tager længere tid end selve skrivningen af den sidste udgave. Det overrasker mange nye skribenter, som forestiller sig, at redigering er en hurtig polering til sidst. I virkeligheden er det et selvstændigt arbejde med egne faser, og det fortjener sin egen plads i kalenderen.
Det er også derfor, jeg gerne taler om pris i timer først og kroner bagefter. Kender du tidsforbruget, kan du selv regne på det, uanset om du betaler med penge eller med aftener ved skrivebordet.
- Læsning af hele teksten uden at rette
- Gennemgang sætning for sætning
- Kontrol af hver påstand mod kilde
- Genlæsning efter rettelser
Længde og tæthed af påstande
Antal ord er et groft mål. Det, der virkelig driver arbejdet, er, hvor mange kontrollerbare påstande teksten rummer. Et stemningsfuldt essay om en gåtur langs havnen har måske få: hvem der var der, hvad du så, hvad du hørte. En reportage om en lokal sag kan have hundredvis af navne, tal, datoer og citater på samme antal sider.
Tæthed betyder, at to tekster på samme længde kan kræve vidt forskellig indsats. Jeg plejer at bede deltagerne tælle påstandene i et uddrag, før de vurderer arbejdet. Det er en nyttig øvelse, fordi den tvinger dig til at se, hvad du egentlig har skrevet, og ikke bare hvordan det lyder.
Jo flere tal og navne, jo mere skal slås op. Hver enkelt påstand bør kunne peges ud i dine noter eller i en kilde, og det tager tid at finde frem til, selv når noterne er pæne. Er de det ikke, vokser tiden hurtigt.
- Navne, titler og stavemåder
- Tal, årstal og målinger
- Citater og deres kontekst
Kilder: antal, kvalitet og tilgængelighed
Næste store post er kilderne. En tekst bygget på tre interviews og to dokumenter er hurtigere at kontrollere end en, der støtter sig til ti forskellige kilder, hvor halvdelen kun findes som håndskrevne notater. Det handler ikke kun om antal, men om hvor nemt det er at komme tilbage til dem.
Jonas siger ofte, at et interview først er færdigt, når optagelsen er gemt, mærket og kan findes igen om et halvt år. Det samme gælder dine egne noter. Skriv dato, sted og navn på siden, mens du husker det. Det koster et minut dengang og kan spare en time senere, når en påstand skal stå distancen.
Kvaliteten betyder også noget. En kilde, der selv kan være i tvivl, kræver, at du finder en anden at støtte dig til. Er der to uafhængige kilder, bliver kontrollen kortere. Er der kun én, må du være tydelig i teksten om, at det er den ene, du bygger på.
- Egne noter med dato og sted
- Optagelser, der kan genfindes
- Dokumenter, du selv har adgang til
Hvor mange gennemgange teksten skal have
En enkelt gennemgang er sjældent nok. Jeg anbefaler tre, hver med sit formål. Første runde handler om store linjer: åbning, bevægelse og afslutning. Anden runde om sætninger og rytme. Tredje runde om fakta, hvor du går efter hver påstand med en kilde ved siden af.
Hver runde koster tid, og hver runde finder noget nyt, fordi du læser med forskellige øjne. Springer du den sidste over for at spare, er det netop dér, de pinlige fejl bliver stående: et forkert årstal, et navn med en bogstavfejl, et citat, der er klippet skævt.
Mellem rundene hjælper det at lade teksten ligge. En nat er godt, to dage er bedre. Pausen koster ingen penge, men den kræver planlægning, og den er ofte forskellen på en tekst, du er tryg ved, og en, du håber er i orden.
- Første runde: struktur og bevægelse
- Anden runde: sprog og rytme
- Tredje runde: faktatjek mod kilder
Hvor sårbart emnet er
Nogle emner kræver mere omhu end andre. Skriver du om en person, der kan genkende sig selv, om en konflikt eller om en institution, hvor et fejlagtigt ord kan få følger, skal du bruge længere tid på at kontrollere og på at overveje formuleringer. Det er ikke overforsigtighed, men almindelig ansvarlighed over for dem, du skriver om.
Her koster det ekstra at forelægge citater og udsagn for dem, der har sagt dem, hvis det er muligt. Det forlænger forløbet, fordi du må vente på svar, og det kan føre til rettelser, men det er også den enkleste måde at undgå fejl på. Jeg har aldrig oplevet, at en forelæggelse gjorde en tekst dårligere.
Sofie minder ofte deltagerne om, at personlige tekster kan være lige så sårbare som reportager. Skriver du om din egen familie, skriver du også om andre, og deres version af en begivenhed er ikke din.
- Personer, der kan genkende sig selv
- Påstande, der kan skade et omdømme
- Udsagn, der bør forelægges
Hvad du selv kan gøre for at holde prisen nede
Den bedste besparelse sker, før redigeringen starter. Skriv med kilderne ved hånden, og markér i margenen, hvor hver påstand kommer fra. Det kan virke omstændeligt, mens du skriver, men det halverer ofte tiden til sidst, fordi du ikke skal lede.
Hold en enkel liste over, hvad der er sikkert, og hvad der er usikkert. Er du ikke sikker, så skriv det i teksten med et forbehold, eller skær påstanden væk. En sætning, du kan undvære, er den billigste at kontrollere.
Til sidst: rediger i etaper, og læs højt. Fejl, du ikke ser, hører du ofte. Det koster ingenting og kræver bare et stille rum. Du behøver ikke gøre alt perfekt, men du skal vide, hvilke dele af teksten du står inde for, og kunne vise hvorfor.
- Noter kilden, mens du skriver
- Skel mellem sikkert og usikkert
- Skær det væk, du ikke kan dokumentere
- Læs teksten højt til sidst
Redigering og faktatjek koster tid, og tiden følger tre ting: hvor mange påstande teksten rummer, hvor let dine kilder er at finde, og hvor sårbart emnet er. Planlæg tre gennemgange, hold styr på noterne fra første dag, og lad teksten hvile imellem. Så ved du, hvad arbejdet kræver, og kan vælge, hvor du selv bruger kræfterne, og hvor du gerne vil have en ekstra læser med.