Forbered dig på efterårets interviews: spørgsmål, ro og præcise citater
Når mørket sænker sig, har folk mere tid til en samtale. Sådan forbereder du spørgsmålene, lytter aktivt og gengiver svarene korrekt i efterårets første interviews.
· ·
Efteråret er en god tid til samtaler
Når dagene bliver kortere, sidder folk oftere indenfor, og de har lettere ved at sige ja til en kaffe og en times samtale. Sommerens ferier og planer er ovre, og mange har lyst til at fortælle, hvad der er sket det forløbne år. Det gør de her uger til et godt tidspunkt at øve interviewet som værktøj, hvis du skriver ved siden af job eller studie.
Jeg underviser i stemme og scener, og jeg ser igen og igen, at de bedste tekster begynder med en samtale, der var ordentligt forberedt. Et interview er ikke en samtale, der bare løber af sted. Du har en opgave, og den er at komme hjem med svar, du kan stå inde for, og med små detaljer, der gør teksten levende.
I denne tekst går jeg igennem, hvordan du griber det an i løbet af efteråret: fra at vælge, hvem du vil tale med, til at skrive svaret ned, så det ligner det, der blev sagt.
Vælg en person og et afgrænset emne
Start småt. Vælg en person, du kan komme i kontakt med uden mange mellemled, for eksempel en nabo, en kollega, en frivillig i en forening eller en håndværker, der har arbejdet med det samme i mange år. Det vigtigste er, at personen har noget konkret at fortælle om, og at du selv er nysgerrig efter svaret.
Afgræns emnet, før du ringer. Et interview om hele et liv bliver tyndt, mens et interview om én høst, én ombygning eller én vinter på et bestemt sted giver dig noget, du kan arbejde med. Skriv en enkelt sætning om, hvad du gerne vil finde ud af.
Fortæl personen ærligt, hvad du skal bruge samtalen til, og hvor længe den cirka varer. Det skaber tillid, og tillid giver bedre svar end nogen smart teknik.
- Vælg én person og ét afgrænset emne
- Skriv en sætning om, hvad du vil finde ud af
- Sig ærligt, hvad samtalen skal bruges til
Skriv spørgsmål, der åbner i stedet for at lukke
Forbered flere spørgsmål, end du får brug for, men regn med at droppe mange af dem. Gode spørgsmål begynder ofte med hvordan eller hvad skete der, og de beder om en konkret situation frem for en holdning. Spørg ikke, om det var svært. Spørg, hvad der skete den morgen, det gik galt.
Sæt spørgsmålene i en rækkefølge, men vær klar til at forlade den. Det bedste kommer tit, når den, du taler med, selv slår ind på et spor, du ikke havde regnet med. Så skal du turde følge det.
Gem et par enkle afsluttende spørgsmål til sidst, for eksempel om der er noget, du burde have spurgt om. Her kommer ofte det, personen faktisk gerne ville sige.
- Spørg efter situationer, ikke holdninger
- Forbered mere, end du når
- Afslut med: hvad har jeg ikke spurgt om?
Lyt, og lad stilhed gøre arbejdet
Aktiv lytning betyder, at du er til stede og ikke kun venter på næste spørgsmål. Nik, så personen kan se, at du følger med, og skriv korte nøgleord i stedet for hele sætninger, så du kan holde øjenkontakten. Hvis du optager samtalen, så bed om lov først og tag stadig et par noter om ting, lyden ikke fanger, som rummet, hænderne og stemningen.
Lad pauserne stå. Mange udfylder dem med et nyt spørgsmål, men det er netop i stilheden, at folk ofte uddyber sig selv. Tæl stille til fem, før du taler igen.
Hold din egen mening ude af samtalen. Du er der for at høre, hvad den anden mener, og du får mere med hjem, hvis du ikke afbryder med dine egne historier.
- Noter nøgleord og iagttagelser af rummet
- Bed om lov, før du optager
- Tæl til fem i en pause
Gengiv svarene, som de blev sagt
Et citat skal være det, personen sagde. Du må gerne stryge et fyldeord eller et afbrudt ord, hvis meningen står uændret, men du må ikke lægge ord i munden på nogen eller samle to udtalelser fra forskellige tidspunkter til én pæn sætning. Er du i tvivl om, hvad der præcis blev sagt, så ring tilbage og spørg.
Skil tydeligt mellem det, personen sagde, og det, du selv har set eller læst. Skriv det i din tekst, så læseren ved, hvad der er citat, og hvad der er din egen beskrivelse. Det er hele forskellen på faktabaseret fortælling og fiktion.
Send gerne de afsnit, hvor personen citeres, tilbage til gennemsyn, hvis det er aftalt på forhånd. Du bestemmer selv, hvad du skriver, men en rettelse af et faktum er værd at tage imod.
- Citér kun, hvad der faktisk blev sagt
- Ring tilbage ved tvivl
- Adskil citat og egen beskrivelse
En lille øvelse til de næste uger
Aftal en samtale på tyve til tredive minutter med én person, du kender nogenlunde. Forbered otte spørgsmål, tag et par noter, og skriv bagefter en side, hvor kun det står, som du kan dokumentere ud fra dine noter eller din optagelse.
Læs siden igennem og markér hvert citat. Kan du huske eller finde, hvornår og hvordan det blev sagt? Hvis ikke, skal det ud eller omskrives som egen beskrivelse.
Gør øvelsen igen med en anden person, og sammenlign. Du vil hurtigt mærke, hvilke spørgsmål der virkede, og hvor du talte for meget.
Et godt interview starter længe før samtalen og slutter først, når hvert citat i din tekst kan bakkes op af dine noter. Brug efterårets rolige uger til at øve: vælg en person, forbered åbne spørgsmål, lyt og skriv kun ned, hvad der blev sagt. Så får du ikke bare en tekst, men en, læseren kan stole på.