Fem fejl i redigering og faktatjek, og sådan undgår du dem

Du redigerer, mens du stadig skriver

Den mest almindelige fejl er at slå to arbejdsgange sammen. Du skriver en sætning, retter den, skriver næste, retter den igen, og efter en time har du et pænt første afsnit og ingen tekst. Skrivning og redigering kræver to forskellige slags opmærksomhed. Når du skriver, samler du materiale og finder retning. Når du redigerer, tager du stilling til, hvad der bliver, og hvad der skæres væk.

På kurset beder jeg dig lægge teksten væk i mindst en nat, før du læser den igen med rød kuglepen. Ikke fordi pausen er magisk, men fordi du så ikke længere husker, hvad du mente, og kun kan læse, hvad der faktisk står. Det er netop den afstand, en redaktør ville have, og den kan du give dig selv.

Prøv at skille processen ad i tydelige runder. Første runde handler om det store: hvad er pointen, og hvor starter teksten for alvor. Anden runde handler om afsnit og rækkefølge. Først til sidst kommer sprog og komma.

• Skriv færdigt, før du retter
• Læs højt i sidste runde
• Tag én type fejl ad gangen

Du stoler på din hukommelse i stedet for dine noter

Når du har siddet med et menneske i en time, føles det, som om du husker samtalen. Det gør du kun delvist. Hukommelsen glatter, forkorter og lægger ord i munden på folk. Mange fejl i sande tekster opstår ikke af uærlighed, men af en rolig tro på, at man nok husker det rigtigt.

Gå derfor altid tilbage til optagelse eller notater, når du skal bruge et citat. Sammenlign ord for ord. Hvis du ikke kan finde ordlyden, har du ikke et citat, men en erindring, og den skal omskrives som gengivelse uden anførselstegn. Det er ikke et nederlag, det er præcis den forskel, der holder en tekst ærlig.

Skriv desuden dato, sted og kilde ned i marginen, mens du arbejder. Det tager et øjeblik her og sparer dig for lang eftersøgning senere, når en læser spørger, hvor du har det fra.

• Citér kun, hvad du kan finde i optagelsen
• Gengiv resten uden anførselstegn

Du retter citater til, så de lyder pænere

Talesprog er rodet. Folk gentager sig, bryder af og begynder forfra. Fristelsen er at pudse det af, så personen lyder klogere eller mere sammenhængende. Små justeringer kan være rimelige, fx at fjerne et fyldeord, men grænsen er skarp: du må aldrig lægge indhold til, flytte betydning eller sætte sætninger sammen, så de siger noget andet.

En god tommelfingerregel er, at personen skal kunne genkende sig selv og være enig i, at det er det, hun sagde. Hvis du er i tvivl, så brug en kortere gengivelse i dine egne ord i stedet for et ændret citat. Det virker ofte stærkere, fordi du så ikke trækker på en ordlyd, der ikke holder.

Og opfind aldrig et citat for at få en scene til at hænge sammen. Mangler du en replik, så mangler du research. Gå tilbage og spørg, eller skriv scenen uden replikken.

Du faktatjekker kun det, du er usikker på

Det lyder fornuftigt at tjekke det tvivlsomme, men fejlene gemmer sig i det, du er sikker på. Årstal, stavemåder af navne, titler, afstande og tal, du har båret rundt på i lang tid, bliver sjældent undersøgt, netop fordi de føles solide. Det er dem, læserne opdager.

Gør det mekanisk. Læs teksten linje for linje og marker hver påstand, der kan være sand eller falsk: navne, tal, datoer, steder, årsagssammenhænge. Ved siden af hver markering noterer du, hvor den kan dokumenteres. Findes der ingen kilde, skal påstanden enten ud eller formuleres som din egen iagttagelse eller som noget, en bestemt person har sagt.

Tjek også de små, uskyldige detaljer i en scene, fx vejret, lyden eller hvad folk havde på. Hvis du ikke noterede det dengang, skal du ikke skrive det, som om du så det.

• Marker alle påstande, der kan være forkerte
• Notér kilden ud for hver
• Tjek navne og tal to gange

Du skærer for lidt og beskytter dine yndlingssætninger

Næsten alle features er for lange i første udkast. Alligevel er det svært at skære, især de sætninger, man er stolt af. Jeg ser ofte en fin formulering, der ikke bidrager til noget, men som forfatteren ikke kan tage sig sammen til at slette. Spørg dig selv, hvad læseren mister, hvis den forsvinder. Er svaret ingenting, så ryger den.

Et konkret greb er at skære ti procent af teksten uden at ændre andet. Du vil opdage, at det meste af det, du fjerner, er indledninger, gentagelser og forklaringer af noget, scenen allerede viste. Teksten bliver ikke tyndere, den bliver tættere.

Gem de udskårne passager i en separat fil. Det gør afskeden lettere, og du kan altid hente noget tilbage. Det sker sjældnere, end du tror.

Du lader fejl stå, fordi tiden løber

Når en deadline nærmer sig, bliver faktatjekket det første, man dropper. Det er også den forkerte rækkefølge, for en tekst med en enkelt påvist fejl mister tillid på alt det andet. Regn derfor tjekket med fra start, når du planlægger dit arbejde, og afsæt tid til det ligesom til selve skrivningen.

Bed gerne en anden læse med. En frisk læser opdager både uklarheder og forkerte oplysninger, som du ikke længere kan se. Lad vedkommende spørge, hvordan du ved noget, og svar helst med en kilde, ikke med et skulderkluk.

Til sidst: læs teksten én gang til som en kritisk læser, der gerne vil finde fejl. Det er en mærkelig rolle at tage, men den er en del af håndværket.

• Planlæg tid til tjek, ikke kun til skrivning
• Lad en anden læse kritisk